Forward HERE WE GO!!

Kan slet ikke mindes tilbage til, da jeg pakkede alle mine ting fra Fjordparken, og flyttede i Lillelund. Det føles som for et lysår siden, og jeg er kommet så langt siden - hvis jeg selv skulle sige det. Siden da, er jeg blevet 21 år, pakket alle mine ting sammen igen og flyttet for anden gang. Man siger, man vokser af hver eneste ting, man oplever, og det føles som om, det er en sand beretning.

    Selvom det skete pludseligt, er jeg evigt glad og taknemmelig for at være flyttet sammen med min kaptajn :) Og ja, nu er vi så blevet officielle. Sårn er det vel, når det kommer på facebook nu til dags?
    Der er noget i mig, som fortæller mig, at jeg befinder mig det helt rigtige sted, og der er ligesom kommet en form for ro i mig. Hver dag er ikke nogen kamp mere, og selvom det er pisse koldt og trist udenfor, er der ingen vinter depression på vej! Samtidig kan jeg også mærke, at denne jul bliver fantastisk! Intet kan måle sig med sidste års juleaften, da det var her, jeg fik af vide, at jeg skulle være moster - men trods det, kan mine forældre også være med til juleaften i år. Sidste år var de nemlig alene i Alanya.... Og ikke mindst kan jeg tilbringe julen med Paw!

Jeg har aldrig fuldstændig været fan af nytår, men i år bliver det i samvær med Putte og pink tema. Jeg kan nok ikke rigtig komme udenom, at hun er min bedste veninde - min tvilling. Vi har et helt lysår sammen foran os, og jeg glæder mig til at komme på flere eventyrer med dig. Sammen vil vi gro og hjælpe hinanden!

Før stod jeg på en skillevej mellem flere forskellige veje, men jeg er nu på rette vej. Jeg håber, mine forældre er stolte af, at den ene af deres datter fandt en kreativ løsning, også selvom de tit er blevet modsagt af hende. At det tit skulle ske efter hendes hoved, og det ikke altid var, hvad de syntes godt om.

                                 Jeg har kun ét tilbage at sige, som jeg mener af hele mit hjerte.

                                                                  ...... Jeg er glad .....

Kaptajnen er vis

Jeg har fået en lille smule dårlig smag i munden, mens jeg var på arbejde.
    Jeg er træt af folk, der ikke kan lade en have noget, man selv synes godt om. Det er igen det samme, som at disse ens tatoveringer eller tøj - lad mig have MIN glæde....

Og så er der også en meget vis kaptajn, der efterhånden har lært mig, at penge ikke er alt - man skulle ikke tro, han var danskere.. De er sku nogle nærrige svin, der KUN tænker på penge. Efter jeg begyndte i lære og begyndte at tatovere og spørge folk, om der var nogen, der kunne tænke sig en lille tus'tus.. Så kommer de alle rendende... Bare fordi det pt. er gratis, er de alle villige. Også selvom man ikke har snakket med dem i 10000 år, så er man pludselig sindssyg interessant. Jeg kan godt lide at få opmærksomheden, men det er nok ligeså meget dét, at det pt. er gratis.
    Som sagt synes jeg stadig det er fedt, at der er så mange, som jeg gerne må tusse lidt på, men jeg ville også gerne, at de gjorde det, fordi de kan lide min stil og mine tegninger. Det håber jeg ligesom, at folk kan forstå.

Jeg vil bare gerne være færdig med skolen NU, så jeg rigtigt kan koncentrere mig om tatoveringer og tegninger - og endda helt stoppe med at arbejde som opvasker i bowlinghallen. Det er ikke lutter lagkage hver gang..