Long time, no see!!

Jeg kan ærligt talt ikke helt besvare, hvorfor jeg ikke har fået skrevet noget på det seneste. Jeg tror bare mit hoved har været for travlt, og der er sket en masse.
For et par dage siden snakkede jeg med en gammel klassekammerat fra bagerskolen, da jeg tatoverede hende. Hun forklarede, at en af vores gamle lærere faktisk efterspurgte, at jeg opdaterede noget mere på min blog, da han syntes, det var så hyggeligt at følge med i, hvad jeg gik og lavede. Ikke mindst var han glad for at læse, at jeg lavede noget, jeg godt kunne lide. Så Niels - nu skriver jeg en opdatering til ære for dig!!

    Tatoveringerne flyder derud af, selvom jeg godt kunne tænke mig at tatovere noget mere. Jeg er sikker på, at det nok skal komme. Står også og skal starte i en ny shop, vi åbner i Skanderborg snart. Det bliver spændende, og jeg håber, der stadig vil være kunder der. Nu har jeg trods alt fået købt min egen lækre Dragonfly tatoverings maskine, som bare fungerer SÅ godt. Den er kongelig i forhold til de maskiner, jeg bruge før. De var start-maskiner, som fungerede ganske udmærket, men jeg vidste, jeg kunne få noget bedre.
    Har mor ikke lært, at man skal stræbe længere, når man kan? På den anden side skal man heller ikke starte med det bedste, for så har man jo heller ikke noget at stræbe efter og arbejde op imod.

Jeg ved, jeg skal bruge min tid noget bedre, når jeg er hjemme, og at jeg virkelig snart burde fokusere noget mere på mit tegneri. Det er bare så svært, når Paw også går herhjemme og gerne vil have en med til forskellige ting. Distraktion. Jeg kan ikke sige nej til at lave ting med den person, jeg elsker... Og jeg lever livet med ham pt. Jeg har det virkelig bedre end nogen siden, og der er ikke noget sted, jeg hellere vil være, end her på Kaptajnen med ham!
    Jeg glæder mig til, når tiden kommer til, at jeg bare kan fokusere på ét sted, og ikke på to arbejdspladser..

Månederne går. Det føles som om, det var Oktober måned i går, men det er allerede snart 4 måneder siden, jeg flyttede fra Lillelund. Snart 1 år siden, jeg flyttede hjemmefra fra Fjordparken! 4 måneder siden, jeg egentlig for real sidst snakkede med dem fra Lillelund, og har slet intet hørt fra dem siden. Det føles virkelig som om, det aldrig er sket, og jeg mindes det ikke. På nogle måder kunne det være hyggeligt nok at have lidt kontakt til dem stadig, men jeg tror også bare det var måden, det hele skete på, og de måske blev lidt forskrækkede. Måske er det også bare fordi, vi er på nogle vidt forskellige rejser her i livet. Hvis jeg skal være ærlig, ærgrer det mig egentlig ikke specielt meget. Jeg er, hvor jeg burde have været for længst.

Home alone

Sidder her i sengen med en tom side ved siden af mig. Mine øjne klør, og jeg burde virkelig gå i seng. Paw er til julefrokost i Herning med nogle gamle skolevenner, og han kommer først hjem engang imorgen. På en eller anden måde, er det først RIGTIGT sunket ind, at intet bliver, som det var engang - ikke at jeg ønsker mig, at det bliver det eller noget. Men... Mor gjorde alt, da jeg boede hjemme. Støvsugede, vaskede tøj, handlede ind efter en liste, man havde tilføjet ting til, købte toiletpapir, gjorde wc'et rent, tømte skraldeposen hver aften. Jeg har ikke noget imod at gøre alle disse ting selv nu, men min mor kommer fx aldrig mere til at gøre mit toilet rent - ikke at hun på nogen måde skal gøre det! Men man får et kæmpe ansvar, når man flytter hjemmefra. Da jeg boede hjemme, var jeg doven - er stadig til en vis grad doven, men i det mindste gør jeg mine pligter. Hvis ikke Paw eller mig gør det, er der ikke andre til at gøre tingene. Vi bestemmer her..


Lillelund er så fjernt. Nytårsaften kiggede vi forbi ved en fest på Kaptajnen, og her så jeg to af Lillelund's beboere. Jeg genkendte dem, men psykisk kunne jeg ikke genkende dem. Det er en svunden tid, og jeg er kommet videre. Jeg var ikke på det rette sted dengang, men nu er jeg.

Min alt for store Homer Simpsons herre trøje dufter nyvasket, køkkenskabene har fået system idag, og sengen er redt (snart ikke mere, eftersom jeg dykker ned under dynen om lidt). Alt dette er noget, jeg selv har formået UDEN forældres hjælp. Jeg kan godt... Men hvis jeg ser blot et år tilbage, ville jeg nok aldrig havde troet, jeg ville være her idag. Være selvforsynet.
    Har altid haft den tanke, at jeg ville ende som crazy cat lady i Simpsons. Alene med en masse dyr. Efter jeg er flyttet sammen med Paw, og han nu ikke befinder sig på Kaptajnen pt, kan jeg mærke, at jeg ikke ville kunne holde ud at blive som crazy cat lady. Selvom jeg er vandt til, at han somme tider er på arbejde,  kan jeg bare nu mærke, at han mangler omkring mig... Men i det mindste kommer han allerede hjem om 10-13 timer!