Overskriften siger en del. Spørgsmålet er bare, om folk forstår, hvad den går ud på. Jeg går og overvejer nogle drastiske ting, som vil forandre en helveds masse ting. Sikkert på godt og ondt. Jeg kan ikke vente til, at det bliver virkelighed!!!!
Jeg er af en person, som tænker en del, og som kan være rigtig dårlig til at få tingene ud. Det er også derfor, det er så syret, at jeg har mødt en person, som nærmest kan sige de ting, jeg tænker (uden at have fortalt det vel at mærke). Nærmest som en anden halvdel af en, hvilket er noget ret underligt noget. Det er også derfor, det er så rart, at hun ligesom kan forstå en, og som vil støtte en. Det er længe siden, jeg har haft en, som virkelig har villet støtte mig i mine beslutninger.... I stedet for at vrage en og få en på andre tanker. Jeg synes aldrig rigtig, jeg bliver hørt.
Hvis man har oplevet mig i hverdagen, vil man sikkert kort beskrive mig som højlydt, kæk, snakker før hun tænker, havenissefreak, random, opmærksomhedskrævende. Det er bare én side af mig, og det er sikkert igen fordi, jeg er så pokkers dårlig til at sige ting, men har det nemmere ved at have det oppe i hovedet.
Selvom jeg kun har kendt hende siden midten af august, så er hun guld værd - Kathrine! Det er ligesom om, det var meningen, vi skulle gå i klasse sammen. Det er ikke kun os, men også andre, som siger, vi minder om hinanden.
EKSEMPEL: I går var vi 6 fra klassen, som skulle ind og se Nattens Dæmoner (det var nu en ganske udmærket film *gemmer sig under jakken*). På vejen hjem gik mig og Kathrine og snakkede, og en anden fra klassen brød nærmest ind i vores samtale og meddelte, at det altså var underligt at høre på os snakke. Han sagde, at den ene snakkede om noget, og den anden snakkede om noget helt andet.... Men at vi på en eller anden måde kunne kombinere vores emner , så det gav mening for os. Nærmest som to tvillinger, der afslutter hinandens sætninger.
Jeg arbejder meget for tiden, og det er derfor rigtig dejligt bare at komme hjem og nyde en kop te eller kaffe. Har bare et delvist problem med, at jeg aldrig rigtig er på mit værelse (har fjernet mit tv, da det ikke kunne være på mit mikroskopiske værelse). Mit værelse er mit fristed, og jeg har det derfor også hårdt med, at jeg aldrig er på værelset. Da roomies kommer fra egne lejligheder, har de alle haft møbler og ting med - jeg har ikke rigtig haft nogen, da jeg kommer direkte hjemmefra. Det er 'deres' ting, jeg sidder i, og det er skam også helt fint.. Det er bare anderledes, når det er ens egne ting, og det giver bare en anden følelse indeni.
Jeg kan ikke vente til at se, hvad fremtiden bringer!
Mit dejlige mikroskopiske værelse i Lillelund!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar