Sidder her i sengen med en tom side ved siden af mig. Mine øjne klør, og jeg burde virkelig gå i seng. Paw er til julefrokost i Herning med nogle gamle skolevenner, og han kommer først hjem engang imorgen. På en eller anden måde, er det først RIGTIGT sunket ind, at intet bliver, som det var engang - ikke at jeg ønsker mig, at det bliver det eller noget. Men... Mor gjorde alt, da jeg boede hjemme. Støvsugede, vaskede tøj, handlede ind efter en liste, man havde tilføjet ting til, købte toiletpapir, gjorde wc'et rent, tømte skraldeposen hver aften. Jeg har ikke noget imod at gøre alle disse ting selv nu, men min mor kommer fx aldrig mere til at gøre mit toilet rent - ikke at hun på nogen måde skal gøre det! Men man får et kæmpe ansvar, når man flytter hjemmefra. Da jeg boede hjemme, var jeg doven - er stadig til en vis grad doven, men i det mindste gør jeg mine pligter. Hvis ikke Paw eller mig gør det, er der ikke andre til at gøre tingene. Vi bestemmer her..
Lillelund er så fjernt. Nytårsaften kiggede vi forbi ved en fest på Kaptajnen, og her så jeg to af Lillelund's beboere. Jeg genkendte dem, men psykisk kunne jeg ikke genkende dem. Det er en svunden tid, og jeg er kommet videre. Jeg var ikke på det rette sted dengang, men nu er jeg.
Min alt for store Homer Simpsons herre trøje dufter nyvasket, køkkenskabene har fået system idag, og sengen er redt (snart ikke mere, eftersom jeg dykker ned under dynen om lidt). Alt dette er noget, jeg selv har formået UDEN forældres hjælp. Jeg kan godt... Men hvis jeg ser blot et år tilbage, ville jeg nok aldrig havde troet, jeg ville være her idag. Være selvforsynet.
Har altid haft den tanke, at jeg ville ende som crazy cat lady i Simpsons. Alene med en masse dyr. Efter jeg er flyttet sammen med Paw, og han nu ikke befinder sig på Kaptajnen pt, kan jeg mærke, at jeg ikke ville kunne holde ud at blive som crazy cat lady. Selvom jeg er vandt til, at han somme tider er på arbejde, kan jeg bare nu mærke, at han mangler omkring mig... Men i det mindste kommer han allerede hjem om 10-13 timer!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar