Jeg kan ærligt talt ikke helt besvare, hvorfor jeg ikke har fået skrevet noget på det seneste. Jeg tror bare mit hoved har været for travlt, og der er sket en masse.
For et par dage siden snakkede jeg med en gammel klassekammerat fra bagerskolen, da jeg tatoverede hende. Hun forklarede, at en af vores gamle lærere faktisk efterspurgte, at jeg opdaterede noget mere på min blog, da han syntes, det var så hyggeligt at følge med i, hvad jeg gik og lavede. Ikke mindst var han glad for at læse, at jeg lavede noget, jeg godt kunne lide. Så Niels - nu skriver jeg en opdatering til ære for dig!!
Tatoveringerne flyder derud af, selvom jeg godt kunne tænke mig at tatovere noget mere. Jeg er sikker på, at det nok skal komme. Står også og skal starte i en ny shop, vi åbner i Skanderborg snart. Det bliver spændende, og jeg håber, der stadig vil være kunder der. Nu har jeg trods alt fået købt min egen lækre Dragonfly tatoverings maskine, som bare fungerer SÅ godt. Den er kongelig i forhold til de maskiner, jeg bruge før. De var start-maskiner, som fungerede ganske udmærket, men jeg vidste, jeg kunne få noget bedre.
Har mor ikke lært, at man skal stræbe længere, når man kan? På den anden side skal man heller ikke starte med det bedste, for så har man jo heller ikke noget at stræbe efter og arbejde op imod.
Jeg ved, jeg skal bruge min tid noget bedre, når jeg er hjemme, og at jeg virkelig snart burde fokusere noget mere på mit tegneri. Det er bare så svært, når Paw også går herhjemme og gerne vil have en med til forskellige ting. Distraktion. Jeg kan ikke sige nej til at lave ting med den person, jeg elsker... Og jeg lever livet med ham pt. Jeg har det virkelig bedre end nogen siden, og der er ikke noget sted, jeg hellere vil være, end her på Kaptajnen med ham!
Jeg glæder mig til, når tiden kommer til, at jeg bare kan fokusere på ét sted, og ikke på to arbejdspladser..
Månederne går. Det føles som om, det var Oktober måned i går, men det er allerede snart 4 måneder siden, jeg flyttede fra Lillelund. Snart 1 år siden, jeg flyttede hjemmefra fra Fjordparken! 4 måneder siden, jeg egentlig for real sidst snakkede med dem fra Lillelund, og har slet intet hørt fra dem siden. Det føles virkelig som om, det aldrig er sket, og jeg mindes det ikke. På nogle måder kunne det være hyggeligt nok at have lidt kontakt til dem stadig, men jeg tror også bare det var måden, det hele skete på, og de måske blev lidt forskrækkede. Måske er det også bare fordi, vi er på nogle vidt forskellige rejser her i livet. Hvis jeg skal være ærlig, ærgrer det mig egentlig ikke specielt meget. Jeg er, hvor jeg burde have været for længst.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar