EKSTATISK

Det er længe siden, jeg sidst har skrevet et indlæg, og har virkelig mange gange villet skrive. Der har vel bare været alt for meget at skrive om, så jeg slet ikke har vidst, hvad jeg skulle komme ud med.
    Jeg har det bedre end nogen sinde før, og inspirationerne kører rundt i mit hoved. Prøver at udvikle min horisont indenfor mit fag, og jeg vil ikke stå fast ved en stilart i tegning og tatovering. Jeg vil aldrig komme ind i en rutine, hvor jeg ikke prøver at udforske verden. Det er simpelthen for kedeligt, når du bare tegner det samme og det samme, dag ud og dag ind. Jeg elsker old school/new school, men derfor er det rart at afvikle lidt. Derfor er jeg begyndt at tegne ’dotwork’, som egentlig er prikker, der udformer sig, som skyggerne i piece’et. Det er virkelig fascinerende, hvad prikkerne gør ved det færdige resultat, og jeg er helt ekstatisk med det. De sidste par dage, har jeg bare rendt rundt og smilet hele dagen nede i tusshoppen, fordi der bare er kommet så meget inspiration ind i mit hoved.
    Paw siger, han sagtens kan se, når jeg VIIIRKELIG er ekstatisk overfor noget. Jeg laver store øjne og hæver brynene, og samtidig snakker jeg på en helt anden måde. Jeg lægger selv mærke til det, og det er blevet så voldsomt for tiden – ikke at det er en dårlig ting. Det er vel positivt at være livsglad?

Spørgsmålet mange giver til os tatovører, og som egentlig kan pisse en lidt af, ’kan vi ikke få det til en billigere pris’?
    Går du måske ned i H&M og spørger, om du kan få den og den bluse til en lavere pris? Nej.. Der står et prismærke på trøjen, og det er, hvad du betaler. Vi bruger trods alt måske også hele aftenen på at tegne pieces til dig, vores fritid til at tænke designs i. Jeg tegnede fx på et piece i dag i tusshoppen (hvor jeg havde tegnet hele dagen), og da jeg var på besøg henne ved mine forældre, fortsatte jeg med at tegne på piece’et. Da jeg kom hjem til mig selv igen, tænkte jeg videre med fremtidige designs. Ens hjerne bliver påvirket på en helt speciel måde, og somme tider kan du snakke med personer, uden egentlig at høre efter, fordi du netop har de sygeste tegneidéer! Så når du spørger, om du kan få rabat, så tænk på, at det er vores arbejde, du satser på. Vi bruger så pokkers lang tid på forberedelse, slider på vores maskiner og ikke mindst vores kroppe (også selvom vi elsker dét, vi laver).

Jeg har på det sidste også tænkt meget på noget helt andet. Har altid hørt, at når man flytter hjemmefra, får man et bedre forhold til sine forældre. Jeg har aldrig rigtig troet på det, men jeg har efterhånden været vidne for, at det er sandt. Der har altid været noget mellem min sands for forståelse af forældre, men jo længere tid, jeg har boet ude, jo mere forstår jeg dem. Kan slet ikke lide, når folk er hårde ved dem, og jeg tænker mere på at tage mig af dem. Samtidig har jeg også fået en følelse af forståelse fra dem. De forstår mere og mere mit valg med at begynde at tatovere, når de kan se, hvor glade jeg er blevet for det. De kan ikke sige mig imod, for de vil mig bare det bedste – så længe jeg er glad. Jeg er glad for dem, og jo længere flere år der går, jo mere føler jeg, jeg skal tage mig af dem. Give dem lidt forkælelse og gøre gode ting. I stedet for at være imod dem.

Btw… De siger, jeg har mange tatoveringer. Jeg viser mine fortællinger på min krop. Ikke at alle betyder noget, men de har hver sit udtryk og gøres til mig. Man kan enten hade mig for det, eller blive fascineret, fordi jeg kan udtrykke mig på den måde. Jeg har det med at få spontane tatoveringer, men det er oftest dem, der har størst effekt på en.

     + mine vinger