torsdag den 20. februar 2014

Mindes tilbage

I går besluttede jeg mig for at gå en aftentur, som endte forbi min bedstemor og bedstefars hus. Jeg havde sådan en lyst til at besøge dem og bare mindes tilbage.
    På vej derhen, tænkte jeg på de ting, jeg husker fra dem.

Viften med tigeren, der hang over jeres spisebord. Alle de spændende fugle udenfor, som Anja og mig altid var med henne at fodre og den sjove lugt, det havde. Kludene i vinduerne af fugleburene, Onkel Michaels motor cross.
I havde altid isvafler i fryseren, når vi var på besøg. Smøret i køleskabet havde altid en hård skorpe, fordi i aldrig brugte det selv. Bedstemor, du sagde altid 'aahhh', når du havde taget en slurk af det gule saftevand, vi altid drak. Og så var din boller i karry suveræn!!!
Du havde en sjov telefon, som havde en form for plastik-trække-ud-himstergimst, hvor man kunne skrive navne og telefonnumre ned på, og som man på en måde kunne trykke ned på. Den var altid sjov at lege med.
Samtidig sov Anja og mig altid nede i kælderen, når vi var på besøg. I et gråt sengessæt med tigere på (som meget muligt stadig ligger mølædt i vores skab i Fjordparken). Alle jeres hoptimister, som var gået fra hinanden og ødelagte. Spejlet i soveværelset. 'Vaskekælderen', din røde bil, din postkasse.
Den dejlige sæbe, der altid duftede af på toiletterne, og plysset, der betonede på gulv og sæde.
Jeres kukkeur, der altid lavede lyde, og det år, hvor vi holdt jul med et plastikjuletræ, der stod ovenpå dit sofabord. Med gaverne under. Dét år fik Anja og mig et løbejul, som vi kørte rundt på i stuen, efter at have pakket dem op.
Din urtehave med jordbær og kartofler, samt de fineste studenternelliker, vi altid plukkede en kæmpe buket af. Dino, som logrede med sin hale, mens han rodede efter kartofler. Hans gøen og hans underlige hårde plet i nakken.

Selvom jeg ikke rigtig husker min bedstefar, mindes jeg tydeligt min bedstemors stemme. Jeg er ked af, hvis du følte, jeg var meget stædig og uregerlig, for det var jeg. Jeg ville ænske, i begge kunne opleve nu. Været der til min konfirmation, Anja og Jonas' bryllup og ikke mindst Theas fødsel. Mødt Paw og set os alle vokse, modne og blive ældre. Når jeg tænker på andres bedsteforældre, så misunder jeg dem på sin vis. Det kunne være rart at have også, og eftersom jeg selv har en tendens til at være old school - sy, hækle, strikke, gøre rent, mad, hygge.

Jeg er glad for at have disse små momenter i min hukommelse, som gang på gang dukker op. Jeg vil altid kunne huske, hvordan jeres hus så ud dengang, men da jeg i går stod og kiggede på det, måtte jeg gå lidt frem og tilbage på fortovet. Troede det var det forkerte hus, fordi det har ændret sig så meget siden, i boede der. Vil huske det for, hvad det var, og ikke hvad det er idag. Vestbyen er jeres område, og det er her, jeg nu bor!


Håber også, at når jeg en gang forlader denne verden, vil blive husket for bare de mindste ting. Blive ved med at være i hukommelsen på dem, jeg kender. Tilmed hjemsøge dem af og til - på en god måde!











Ingen kommentarer:

Send en kommentar